Varmeinstallation til gulvvarme Krüger VVS

Få lagt gulvvarmesystem professionelt på Fyn

Krüger VVS har igennem mange år arbejdet med fjernvarme, varmepumper og alternativ energi og udført mange varmeinstallationer i Odense og på resten af Fyn. Et korrekt opstillet og effektivt varmeanlæg gavner både miljø, indeklima og pengepungen, og er derfor en oplagt investering i langt de fleste husholdninger.

Hvis du overvejer at skifte varmekilde, kan Krüger VVS hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning til dit behov. Derudover kan vi beregne energibesparelse og vejlede om tilskudsmuligheder, så du får den bedste løsning både for dit hus og din økonomi.

Kontakt Krüger VVS for et uforpligtende tilbud.

Vælg din gulvvarme styring med omhu

Når vi installerer dit gulvvarmesystem, adskilles varmen, så der med gulvvarme styring er kontrol over varmen i de forskellige rum.  Når du tænder for gulvvarmen i stuen, så er det altså kun gulvet i stuen, der bliver varmt og ikke gulvet i de tilstødende rum. Det giver dig langt mere kontrol over varmetilførslen, så du kan spare på varmeregningen ved kun at bruge varmen dér, hvor du har brug for den.

Der findes mange løsninger til gulvvarme, men vi anbefaler altid udlægning på bærende gulve frem for gulvvarme indstøbt i beton. Udlægning på bærende gulve er en energirigtig løsning med hurtig regulering. Der går kun 30 minutter, fra du har tændt eller slukket for varmen, til du kan mærke forandringen.

Varmeinstallation fra Krüger VVS

Radiator – hav fokus på styringen af dine radiatorer

Vi bruger Danfoss radiator termostater, da de er driftssikre og har et stilrent design. Vi tilbyder tre attraktive termostatløsninger, som alle styrer dine radiatorer og hjælper dig med at spare på varmeregningen.

Løsning 1: Termostat med sikringsboks til ophæng på væggen. Når du først har indstillet systemet, bliver temperaturen i hele boligen styret fra ét sted. Du kan indstille temperaturer for henholdsvis dag og nat, og det er tilmed muligt at vælge ferieprogrammer, så du kan spare på varmen, når du er bortrejst på ferie eller weekendtur. 

Løsning 2: Termostat med internetbaseret trådløst styresystem. Du kan styre temperaturen i dit hjem fra en smartphone, tablet eller pc, og systemet kan tilmed styre boligens stikkontakter. Så udover at regulere temperaturen i boligen, kan systemet også slukke for udvalgte elektroniske apparater og lyskilder. Denne løsning fungerer både energibesparende og præventivt i forhold til indbrud, da du f.eks. kan vælge at have lyset tændt kl. 6.30-7.45 om morgenen og igen kl. 16.30-22.30. I denne løsning er der desuden tilknyttet kameraovervågning og alarm.

Løsning 3: Elektronisk termostat. Ved denne løsning er der ikke tilkoblet en styreboks, men der er derimod et display på selve termostaten, hvortil der er tre indstillinger: Du kan nemt indstille den temperatur, som du ønsker i lokalet, og der er tilmed en funktion, der automatisk lukker for varmen, når du lufter ud. Derudover er der en feriefunktion, som sikrer, at temperaturen sænkes, når du tager på ferie og som hæver temperaturen på det tidspunkt, hvor du regner med at være hjemme igen.

VVS arbejde på håndvask Krüger VVS

Din VVS-installatør til vand og varme i Odense

Hos Krüger VVS rådgiver vi dig i alle situationer og finder den bedste løsning til dig, så du træffer det bedste valg til dit hjem.

Krüger VVS udfører blandt andet:

Skal vi hjælpe dig med dit projekt?

Hos Krüger VVS har vi mange projekter inden for fjernvarmeinstallation og gulvvarmesystemer bag os. Skal vi også hjælpe dig med bedre varme, er du velkommen til at kontakte os eller booke en installatør.